Praktisk info - hvem, hvad, hvor og hvornår?
Hvem?
Når du træder ind hos Roskilde KarateCenter, bliver du mødt af vores dygtige trænere, der skiftevis står for karatetræningen.
Du lærer altså ikke bare én af trænerne at kende - men dem alle.
Det mener vi skaber de bedste forudsætninger for et godt og rart træningsmiljø, hvor der er plads til vejledning og spørgsmål.
Er du nysgerrig på vores dygtige trænere? Så kan du læse meget mere lige her.
Hvad?
Nu har vi fortalt lidt om, hvordan vi forsøger at skabe de bedste rammer for træningen, så lad os vende blikket mod dig: Hvad skal du sørge for, når du skal til træning i Roskilde KarateCenter?
Først og fremmest skal du til dine prøvetimer sørge for at have tøj på du kan bevæge dig i. Starter du hos os fast, vil du fremover komme til at træne i en gi - derudover træner vi altid barfodet.
Du kan med fordel have en vandflaske med, da du med vores træning får sved på panden og tør hals.
Sidst, skal du sørge for at tage eventuelle smykker af - har du øreringe i, som du ikke kan tage ud? Så kan du vælge at tape dem.
Hvornår?
Vi træner:
Mandag og onsdag
kl. 17:15-18:15.
Der er ingen krav om, at du skal møde op til træning begge dage - vi ved godt, at hverdagen kan være presset.
Når du er startet hos os fast, behøver du ikke at tilmelde dig træning - du dukker bare op.
Hvor?
Hvis der er én ting, der skulle holde dig fra at komme forbi Roskilde KarateCenter, så kan det i hvert fald ikke være vores beliggenhed.
Vi holder til centralt i Roskilde, hvor vi træner på Roskilde Katedralskole.
Her er der både nemt at komme til med bus, bil og cykel, alt efter, hvor du kommer fra.