Få ikke bare én, men hele to gratis prøvetimer
Så du kan se om det er noget for dig
Er du nysgerrig på karate? I Roskilde Karatecenter tilbyder vi to gratis prøvetimer, så du kan se om karate er et match for dig.
Med en prøvetime kan du få en fornemmelse af, hvem vi er, hvad karate har at byde på og hvilket fællesskab du ville blive en del af hos os.
For at gøre din beslutning lidt lettere, har vi samlet lidt information til dig, så du ved, hvad du kan forvente hos os.

Hvem kan deltage?
Karatetræning i Roskilde Karatecenter for alle! Hos os spiller det ingen rolle, hvem du er - bare du har lyst til at træne karate, så er du allerede et godt match hos os!
Pssst... er du bekymret for om konditionen stadig er til det? Om dine børn vil blive presset for hårdt? Eller om den gamle knæskade fra håndboldtræningen vil udfordre? Så frygt ej! Hos os er man med til det, at kroppen tillader.
Din prøvetime
For at forberede dig til din første prøvetime, kan du med fordel gå ind på vores side "praktisk info". Her står alt, du behøver at vide - både adresse, påklædning og tidspunkter.
Husk, at du er meget velkommen til at tage en ven, dit barn eller dine forældre med til prøvetimen - uanset om de vil sidde på sidelinjen eller træne med.
Efter den sidste prøvetræning
Du har været til din sidste gratis prøvetræning... hvad så nu?
Efter din sidste prøvetræning kan du blive medlem og fortsætte din træning.
Vi står klar til at hjælpe dig med købet af din gi, hjælp til, hvordan du binder dit bælte korrekt og ikke mindst, hvilken vej kuyokushin-mærket skal vende.
Desuden bliver du en del af et stærkt fællesskab, der bl.a. holder grillaftener, fællesspisning og tager til diverse stævner.
Har du spørgsmål eller brug for lidt ekstra info? Bare tag fat i os, vi hjælper dig gerne godt i gang med din træning!